Skip to main content

Tilmelding åbner 1. april kl. 18.00

Abstraktioner i ler

Hvordan bliver en følelse til en form? Hvordan oversættes farver og stemninger til skulpturelle udtryk? På dette kursus dykker vi ned i det abstrakte formsprog og skaber finurlige former i ler.

Dette kursus inviterer dig til at udforske abstraktioner i ler, hvor leg og eksperimentering med udtryk og form er i centrum. Vi arbejder med forskellige metoder til at indsamle inspiration, og du bliver introduceret til teknikker, der hjælper dig med at omsætte denne inspiration til fysiske objekter.

Du kan medbringe skitser, billeder eller andre inspirationskilder – eller gå på opdagelse i Engelsholms omgivelser. Undervejs vil der være inspirationsoplæg om kunstnere og deres tilgang til abstraktion – både i ler og andre materialer.

Du bliver introduceret til grundlæggende skulpturteknikker såsom pladeteknik og coiling (pølseteknik). Det vil også være muligt at arbejde med værkstedets drejeskiver. Kurset henvender sig til dig, der ønsker at udforske det abstrakte formsprog og udvikle dit eget kunstneriske udtryk.

PRAKTISK

Bemærk, at kurset starter lørdag den 2. august og slutter fredag den 8. august.

UNDERVISER:


Kort om opholdet

Under opholdet indkvarteres du på enten dobbelt- eller enkeltværelse. Værelserne fordeler sig på tre forskellige bygninger: Stuehuset, Fæstalden og Slottet. Hver bygning bidrager til opholdet med sin egen unikke charme og fordele.

Har du spørgsmål om vores kurser?
Så send en mail til engelsholm@engelsholm.dk eller ring til os på tlf. 7588 3555.