
Sankt Hans bål på søen
Tag familie, venner og naboer med til en stemningsfuld og hyggelig Sankt Hans aften ved Engelsholm. I år byder vi på noget helt særligt. For første gang nogensinde tænder vi bålet på selve søen! Med Engelsholm Slot og den smukke park som kulisse danner vi rammen om en magisk midsommeraften fyldt med fællesskab, sang og sommerstemning.
Børnene kan glæde sig til gratis snobrød over bål, og hele familien kan nyde den hyggelige stemning, maden og den lange sommeraften.
Medbring gerne en campingstol eller et tæppe, så I kan slå jer ned og nyde aftenen i jeres eget tempo.
Program
- Kl. 17.00: Parken åbner
- Kl. 17.00-18.30: Mulighed for at købe aftensmad
- Kl. 18.30: Båltale ved forstander Jens-Ole Winther + kaffe og kage
- Kl. 19.00: Bålet tændes på søen
- Kl. 21.00: Tak for i dag
Mad og drikke
- Menu: Pølser med brød
- Aftensmad sælges kl. 17.00–18.30
- Drikkevarer kan købes hele aftenen
- Kaffe og kage fra kl. 18.30
- Snobrød til børnene er gratis
Betaling foregår via MobilePay.
Praktisk info
- Gratis entré – ingen tilmelding nødvendig
- Arrangementet afholdes af Engelsholm Højskole
- OBS: Ved afbrændingsforbud aflyses arrangementet
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en varm, hyggelig og anderledes Sankt Hans aften – hvor fællesskab, sommerstemning og det flydende bål er i centrum.