Gå til hovedindhold
David Engelbrecht Engelsholm Højskole Musik
GÆSTEUNDERVISER

DAVID ENGELBRECHT

Fag: Musik

Kort og råt:

David Engelbrecht har været en aktiv del af det danske musikmiljø i mere end ti år, både som den ene halvdel af bandprojektet FRAADS og som producer for en lang række danske artister. Derudover udgiver han instrumental solomusik under kunstnernavnet Dudde, hvor fokus er på worldbuilding i musik og produktionsmæssige detaljer og undersøgelser.

David har en bred undervisningserfaring fra højskoler og musiktilbud som Akademiet Musik+, Den Rytmiske Højskole og Borups Højskole. Han er desuden stifter af Lille Musikkreds – et kunstnerisk undervisningsforløb og musikfællesskab på Den Frie Udstillingsbygning i København.