Hvad er en synd, og giver begrebet stadig mening i vores samtid?
Vi arbejder med håndmodellering, form og dekoration, mens temaet inspirerer os til nye udtryk. Gennem fælles introduktioner, inspirerende oplæg og individuel vejledning får du redskaber til at slippe fantasien løs.
Mandag, tirsdag og onsdag er fokus på idéudvikling, ler og formgivning, hvor vi undersøger, hvordan de syv dødssynder kan omsættes til keramiske objekter. Torsdag og fredag bruges på glasering, brændinger og klargøring til ugens afsluttende udstilling.
Ugen slutter med, at vi i fællesskab dækker et bord med alle vores syndige kreationer.
Medbring arbejdstøj.
Ler købes på værkstedet. Der må ikke medbringes eget ler.
Desuden skal du forvente en udgift på 200 kroner til brændinger.
Kom med lyst og åbent sind til at være sammen i højskolens verden af samtale, oplæg, eksperimenter, nærvær og fællesskab.