Gå til hovedindhold

en uge hvor du skaber ny musik i et kunstnerisk fællesskab

Få oplæg og inspiration fra “Dagens kunstner”

Guldimund er en af de kunstnere, du møder

Mød også Debbie Sings som Dagens kunstner

RIGMOR ER ÉN AF DAGENS KUNSTNERE

Engelsholm
Sessions

Uge 30 – 2026

Kurset er både for dig, der gerne vil i gang med sangskrivning og musikproduktion, og for dig, der har et album lige på trapperne. Det bliver intenst men helt sikkert også meget givende.

På Engelsholm Sessions kommer du til at arbejde med din egen musik. Hvad end du er erfaren sangskriver eller musikelskende nybegynder, så vil der være noget for dig, og vi kan love, du kommer hjem med en masse ny musik, der ellers ikke var kommet frem.

Vi arbejde ud fra tesen om, at man finder de mest interessante musikalske idéer sammen med andre, hvad end det er som producerteam, laptop-duo eller i en bandkonstellation. Du kan troppe op alene eller sammen med en ven (eller et band!), og så prøver vi at lave interessante og frugtbare musikalske møder hver dag.

Hver dag starter med et oplæg fra “Dagens kunstner” (Guldimund, Debbie Sings, TBA.) og på baggrund af hvilke inspirationer det efterlader i rummet, så sammensætter vi i fællesskab de grupper, der bedst understøtter det.

Man kan selvfølgelig også arbejde alene, hvis man føler, at man har en idé, der bedst folder sig ud sådan. Herefter arbejder vi intenst (men hyggeligt) i de forskellige konstellationer under vejledning fra faste undervisere og “Dagens kunstner.”

Om eftermiddagen checker vi alle ind med det, vi har, så vi får nogle andre ører på vores retning allerede tidligt i processen. Herefter kan vi målrettet arbejde videre med inspiration fra de andre frem til at vi hver aften deler de idéer som vi har arbejdet på (det kan være ét vers. En færdig skitse. To takter!). På den måde kan får man både inspiration fra dagens kunstner – men også fra alle de andre kursister, som vi tror på kan være mindst lige så inspirerende. Formatet kan være mini-koncert eller bare en lyttesession. Næste dag starter vi forfra.

Sidst på ugen bliver der mulighed for at dykke længere ned i de ting, man har været mest optaget af, så man både kommer hjem med en masse gode idéer, men også med nogle ting, der måske er færdige eller i hvert fald godt på vej til at blive det. Ugen byder både på nye tekniske færdigheder og tricks, masser af kreative inputs og interessante musikalske møder, både med underviserne og med de andre deltagere.

Ungdomsrabat 18-25 år:
Spar næsten 50% *

PRAKTISK

Dato: 19. – 25. juli 2026

Du indkvarteres på enten dobbelt- eller enkeltværelse. 

Priser
Dagskursist/eget telt (uden værelse): DKK 5.100,-
Indkvartering på flersengsværelse: DKK 5.700,- Indkvartering på enkeltværelse: DKK 6.850,- 

Der gives en rabat til unge under 25 år på 2.700 kr ved indkvartering på flersengsværelse og i eget telt (dagskursist).

Se priser og vilkår her

Dagens kunstner

Glæd dig til at møde

Debbie Sings

Pportræt af Guldimund

Guldimund

RIGMOR