Skip to main content
Jacob-Bonderup-forstander
UNDERVISER

BJARKE PORSMOSE

Fag: Sangskrivning

Uddannelse & baggrund:
Bjarke Porsmose har det sidste årti været meget aktiv på den danske eksperimenterende musikscene. Efter i 2006-2009 at have boet i Berlin med bandet Lily Electric, færdiggjorde han i 2014 sin kandidat i Musikvidenskab ved Københavns Universitet. Bjarke arbejder, ved siden af sin undervisning, som sangskriver og co-producer med et bredt kunstnerisk spektrum af artister og inden for mange genrer.

Han er frontfigur, guitarist og sangskriver i bandet 4 Guys From The Future og har siden 2005 udgivet godt 13 albums med forskellige artister, bl.a. Lily Electric og Mellemblond, og medvirket som musiker/sanger på diverse udgivelser. Bjarkes sangskrivning har gang på gang imponeret både anmeldere og publikum i Danmark og udland (særligt i Frankrig hvor 4 Guys From The Future har fået stor opmærksomhed) og skriver som freelance-sangskriver til både music supervising- og publishingselskaber.

Bjarke er, udover interessen i kompositionsmusik som sådan, meget interesseret i både moderne eksperimenterende musik og kommerciel musik, og har skrevet speciale om avantgardebegrebet i forholdet til forskellig æstetikteori, gennem analyse og fortolkning af udvalgte værker af den danske komponist Anders Lauge Meldgaard (Frisk Frugt).