Skip to main content
Frederik Danielsen fotografi underviser
fotografi

Frederik Danielsen

“Fotografi er for mig en måde at være nysgerrig på – over for verden, over for os selv og over for de historier, vi er en del af. Gennem billeder kan vi forbinde det nære med det universelle.”

Fag: Frederik underviser i fotografi på fotolinjen

Uddannelse & baggrund:

Frederik Danielsen er dokumentarfotograf og billedkunstner. Han er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og HDK-Valand i Göteborg. Frederiks arbejde kredser om spørgsmål som: Hvad vil det sige at høre til et sted? Hvordan former landskabet og traditionerne vores identitet? Frederik Danielsen har udgivet fotobogen “Drenge”, der portrætterer hans ungdom på landet. Hans seneste arbejde undersøger lokale myter og kollektive erindringer. Ved siden af sine egne projekter arbejder Frederik som freelance fotojournalist. Han har blandt andet erfaring som fotojournalist på Dagbladet Information.

“I min undervisning handler det ikke kun om at tage billeder, men også om at opdage, hvordan billeder kan tage os et sted hen – ind i historier, følelser og nye måder at forstå verden på. Jeg tror på, at det bedste fotografi starter med nysgerrighed, tålmodighed og modet til at være åben.”