Håndens aftryk er ideens intention. Det kan finde sted i drejeprocessen, og efterbearbejdningen, hvor andre formningsteknikker også kommer i anvendelse.
Det vil sige, at der formgives funktionelle drejede former (krus, kopper, skåle, vaser…) på værkstedets elektriske drejeskiver, og efterfølgende bearbejdes overfladen eksempelvis med afdrejning eller med mønstre og strukturer.
Temaet er dine hænders aftryk i leret. Det kan være tilfældigt. Så handler det om at kunne finde og se værdien og kvaliteten i det uventede. Det kan være styret af en ide, og her vurderes hvordan intentionen er tilstede i udtrykket.
Der vil være forskellige afprøvninger i at forløse håndens aftryk i leret. Forvent det uventede, og at dine resultater vil overstråle dine ideer. Ler købes på værkstedet.
Der må ikke medbringes eget ler.
Der er en udgift på 200 kroner til brændinger.
Kom med lyst og åbent sind til at være sammen i højskolens verden af samtale, oplæg, eksperimenter, nærvær og fællesskab.