Skip to main content

Bliv medlem af
Engelsholm Elevforening

Engelholm Højskole korte kurser pris

Gensynsglæde og inspiration i uge 32

I uge 32 inviterer vi dig til en anderledes og inspirerende kursusuge på Engelsholm Højskole. Her får du nemlig mulighed for at møde både andre tidligere elever og højskolens faste lærere som undervisere. Ugen byder på spændende temaer, hyggeligt samvær og afsluttes med en gensynsweekend for alle os tidligere elever.

Tilmelding åbner mandag den 1. april kl. 12.00

Transport
Vi arrangerer buskørsel fra Århus, Odense og København til/fra Engelsholm i forbindelse med Gensynsweekenden, dvs. til Engelsholm fredag den 9/8 og fra Engelsholm søndag den 11/8. Læs mere under Gensynsweekend.

Sæt kryds i kalenderen og glæd dig til en uge fyldt med inspiration, fællesskab og højskoleånd!

Se alle kurser i uge 32 her


Tag Engelsholm Højskole med dig efter dit ophold

Melder du dig ind i elevforeningen, har du mulighed for at mødes med dine venner om nogle af de aktiviteter, du kender fra hverdagen på Engelsholm. Du kan melde dig ind i Elevforeningen og blive Engelsholmer, hvis du har gået på højskolen i minimum 12 sammenhængende uger

Målet for foreningen er at skabe et rum, hvor man kan møde hinanden på tværs af semestrene, ligesom det er nemmere at holde kontakten med både skolen og de venner, man har fået i løbet af sit højskoleophold. Et rum, hvor man stadig føler et tilhørsforhold og fællesskab, selvom man ikke længere går på skolen.

Medlemskab

Du kan vælge at være betalende medlem eller passiv medlem af Engelsholm Højskoles elevforening.

Priserne for at være betalende medlem er følgende:
1 år = 100 kr., 5 år = 300 kr. og 10 år = 400 kr. 

Du kan læse medlemsbetingelserne herunder:

BETALENDE MEDLEM
  • Stor rabat på ugekurset “TreToEngelsholm”  i uge 32
  • Mulighed for at deltage i den årlige gensynsweekend i uge 32
  • 500 kr. rabat på ét kort kursus om året (undtaget uge 32, som du i forvejen får god rabat på)
  • Mulighed for at udstille sin kunst på Engelsholm Højskole
  • Adgang til særlige workshops og initiativer arrangeret af Elevforeningen
  • Mulighed for at søge om midler til egne Engelsholmer-initiativer
  • Mulighed for information om Elevforeningens arrangementer igennem Elevforeningens Facebook-side
  • Mulighed for information om Elevforeningens arrangementer via nyhedsbrev.
PASSIVT MEDLEM
  • Mulighed for information om Elevforeningens arrangementer via nyhedsbrev, så du kan holdes opdateret på arrangementer og tiltag. 
  • Mulighed for at deltage i visse åbne arrangementer rundt om i landet, der er arrangeret af foreningen (særligt ressourcekrævende arrangementer/initiativer er forbeholdt betalende medlemmer.)

Bliv frivillig

Der er mange muligheder for at være aktiv i elevforeningen. Én af dem er bl.a. at være frivillig til arrangementer i løbet af året. Elevforeningen står bl.a. for følgende arrangementer: 

  • Sankt Hans
  • Gensynsweekenden
  • TreToEngelsholm

KOM MED TIL

GENSYNSWEEKEND

Kom med til gensynsweekend og mærk højskolesuset igen! Gensynsweekend koster 250 kr. og kræver, at du er medlem af Elevforeningen.

Priseksempel:
Du vil gerne med til Gensynsweekend, men er ikke medlem af elevforeningen:
Billetpris Gensynsweekend: 250 kr.
Du vælger Medlemsskab i 1 år: 100 kr.
Dermed skal du betale 350 kr. 
Hvis du vælger medlemsskab i 5 år, skal du betale 550 kr.

Du kan ikke komme til Gensynsweekend uden at have købt billet på forhånd.

OVERNATNING

Du har to muligheder for overnatning:

  1. Medbring eget telt og sov i slotsparken: 0 kr.
  2. Book et værelse – medbring selv sengelinned eller sovepose og lagen: 150 kr.

Prisen for overnatning er ikke inkluderet i billetprisen for Gensynsweekend. Arrangementet er all inclusive og kræver tilmelding.

Transport

Vi tilbyder følgende transportmuligheder. Tilmelding er nødvendig og bindende, dvs. du kan ikke få refunderet billetprisen ved afmelding.

Fra Århus:
Vi arrangerer buskørsel fra Århus H til Engelsholm (kræver dog mindst 10 tilmeldinger). Du kan vælge at købe enkelt eller t/r billet.
Nærmere info følger efter tilmelding.
Pris enkelt: kr. 100. Pris t/r: kr. 200.

Fra København og Odense:
Vi arrangerer bus fra København og Odense til Vejle og herfra videre til Engelsholm. Nærmere info følger efter tilmelding.
Pris enkelt: kr. 150. Pris t/r: kr. 300.

Benyt tilmeldingsformularen til gensynsweekend for at booke transport.


Bestyrelsen

Kontakt elevforeningen på engelsholmer@gmail.com

Gensynsweekenden fungerer også som generalforsamling for elevforeningen, der finder sted hvert år. Her stemmes der om, hvem der fremover skal sidde i elevforeningens bestyrelse.

Medlemmerne sidder i en 2-årig periode, og suppleanter
til bestyrelsen i en 1-årig periode. Halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert år.

Malte Bøgelund Agerby

Forperson, bestyrelsesrepræsentant (F21 og E21)

Johannes Holm Skyum

Kasserer (E21)

Andreas Ervolder

(F20 og E20)

Kristian Mølholm Larsen

(F20 og E20)

Frederikke Smedegaard Vorm

(E21)

Wili Julius Findsen

(F20 og E20)

Elvira Odorico Sundman

(F21)

Agnes Bjørn Jensen

(E22)