Gå til hovedindhold

Kor – lad os synge sammen!

Det er en klar efterårsmorgen på Engelsholm.
Du vågner og ser ud over søen, hvor disen stadig ligger let over vandet. Fuglene synger i baggrunden. I spisesalen venter den nybryggede kaffe og det friskbagte morgenbrød, og der er en særlig stemning i luften. Forventning, nysgerrighed og lysten til at komme i gang.

Snart begynder ugens første morgensamling.

Morgensamlingen begynder med ugens første musikalske indhold: fællessangen. Der går et sug gennem lokalet, da stemmerne mødes og løfter energien i rummet til et andet niveau. Det mærkes tydeligt, hvilken kraft det har at synge sammen, og dette blot unisont. Du smiler ved tanken om, hvad ugen vil bringe.

Du er på korkursus på Engelsholm Højskole.
En uge med energi, leg og balsam for sjælen.

Hvad skal vi arbejde med?
På kurset dykker vi ned i sangen som fælles oplevelse.

Vi synger rytmiske flerstemmige arrangementer, som kan få taget til at løfte sig. Vi eksperimenterer med klang, dynamik, musikalitet og følelse og undersøger, hvordan vi sammen kan skabe et levende og nærværende kor.

Det bliver en uge, hvor vi både kigger indad og studerer vores egen individuelle stemme, samtidig med at vi vender blikket mod det fælles formål: at få musikken til at leve i vores nyskabte kor.

Det er mødet mellem det personlige og det fælles, der er i centrum.

Undervisningen
Dagene er bygget op omkring en vekslen mellem fordybelse, energi og fællesskab.
• Opvarmning af krop og stemme
• Indstudering af flerstemmige korarrangementer
• Arbejde med stemmeteknik
• Musikalsk fordybelse i klang, dynamik og udtryk
• Sanglege og eksperimenterende øvelser

Hver dag afsluttes med guidede meditationsøvelser, hvor vi arbejder med nærvær, ro og den fælles energi i rummet.

Program. En typisk dag
Morgen
• Morgenmad
• Morgensamling med fællessang

Formiddag
• Opvarmning og stræk
• Korarbejde med indstudering af arrangementer i stemmegrupper
• Samling af klang, dynamik og udtryk

Middag
• Frokost

Eftermiddag
• Sangleg og kreative øvelser
• Mere korarbejde
• Afslutning med sangmeditation
• Eftermiddagspause

Aften
• Aftensmad
• Aftenaktivitet, for eksempel sangaften

Repertoire
I løbet af ugen arbejder vi med et varieret repertoire, blandt andet:
• Running Up That Hill af Kate Bush
• Helplessly Hoping af Crosby, Stills & Nash
• Ung Kniv af The Minds of 99
• Ocean Eyes af Billie Eilish
• Pumped Up Kicks af Foster the People
• Yekabani Na Lento, et sydafrikansk korarrangement

Afslutning på ugen
Inden ugen er omme, synger vi for de øvrige kursister ved en lille koncert. Vi kommer derfor også til at arbejde med performance i en vis grad.

Her får du mulighed for at mærke, hvad I har skabt sammen og opleve musikken leve i det kor, I har bygget op i løbet af ugen.

Hvem kan være med?
Kurset er for alle, uanset alder, køn og erfaring.

Du får udleveret noder, men det er ikke en forudsætning, at du kan læse dem. Det vigtigste er din lyst til at synge og være en del af fællesskabet.

PRAKTISK

Kort om opholdet:
Under opholdet indkvarteres du på enten dobbelt- eller enkeltværelse. Værelserne fordeler sig på tre forskellige bygninger: Stuehuset, Fæstalden og Slottet. Hver bygning bidrager til opholdet med sin egen unikke charme og fordele.

Har du spørgsmål om vores kurser?
Så send en mail til engelsholm@engelsholm.dk eller ring til os på tlf. 7588 3555.

UNDERVISER: