Et ugekursus på Engelsholm Højskole er fordybelse, fællesskab, faglige udfordringer – på et fantastisk smukt slot og med en tratitionsrig højskole.
Et typisk ugekursus starter søndag eftermiddag med ankomst kl 16-17.30. Her starter vi med velkomst, indkvartering og rundvisning på værkstederne i løbet af aftenen.
Er du morgenfrisk, kan du starte din dag med et frisk dyp i Engelsholm slotssø eller morgenstræk i slotsparken inden morgenmaden, der serveres i spisesalen på slottet mellem 7.45 og 8.15.
Klokken 8.30-9.00 samles vi til morgensamling i slottets riddersal og starter dagen med en sang fra højskolesangbogen, et alment dannende oplæg til inspiration og eftertanke – det kan være omkring kunst, litteratur, filosofi eller et andet emne. Det er også på morgensamlingen, du modtager fælles beskeder.
Formiddag og eftermiddag er der undervisning, oplæg og arbejde på værkstedet. Det er her, du eksperimenterer og fordyber dig i dit fag/materiale.
Har du lyst til at arbejde videre på de tidspunkter, hvor der ikke er undervisning, har du rig mulighed for det. Du har nemlig fri adgang til værkstederne døgnet rundt.
„Det er fantastisk, at der er mulighed for at arbejde i værkstedet – både, når der er undervisning og sparring med underviserne og når der er “fritid”.“
I løbet af ugen er der højskoleaften. Her bruger vi 1½ time sammen i riddersalen på inspiratoriske, provokerende og kunstneriske input, som fx kan være; artist talks, performances, koncerter eller mere almene foredrag.
Den sidste eftermiddag/aften holder vi en stor fælles udstilling og viser de andre hold, hvad vi har arbejdet med i løbet af ugen. Vi starter ferniseringen med en drink og går derefter rundt og ser hinandens udstillinger.
Efter ferniseringen er der festmiddag i den smukke riddersal, hvor vi hygger os sammen, til vi ikke orker mere.
På sidstedagen er morgenmaden fra 8-9. Der tjekkes ud af værelsene senest kl. 9.00, hvor der er morgensamling og umiddelbart herefter afgang.
Vi elsker det gode måltid som samling for fællesskab og gode snakke. Vores dygtige køkkenfolk søger for lækker og varieret mad hele ugen med fokus på økologi og gode lokale råvarer.
Kl. 7.45 og 8.15 Morgenmad i spisesalen med friskbagt brød, kaffe, te og alt muligt indenfor morgenmads- og mejeriprodukter.
Kl. 12.00 Frokost i spisesalen eller tag det med ud i slotsparken, hvis vejret tillader det.
Kl. 15.00 Eftermiddagskaffe med kage eller brød.
Kl. 18.00 Aftensmad i spisesalen.
Kl. 21.00 er der aftenkaffe med tilbehør, som du kan nyde i spisesalen og avisstuen.
SÆRLIGE HENSYN: Hvis du har fødevareallergier eller er vegetar/veganer, så skriv det, når du melder dig til, så søger vi for lækker forplejning, der passer til dine behov.
Skolen er røgfri. Der kan ryges udendørs, hvor der er opstillet askebægre.
Velkomstbrev med praktiske oplysninger udsendes ca. tre uger før kursets begyndelse. Ret til ændringer i program forbeholdes.
Lørdag ca. kl. 9.00
Kontakt os på engelsholm@engelsholm.dk eller 75 88 35 55
ENGELSHOLM HØJSKOLE
Mail engelsholm@engelsholm.dk
Tel +45 75 88 35 55
(man-tors 8-14, fredag 8-13)
FORSTANDER
Jakob Bonderup
Mail jakob@engelsholm.dk
Tel +45 20 40 88 98