Skip to main content

Kroppen i ekstase

VENTELISTE

Kroppen har stået model til meget – og det kommer den også til på det her kursus. Vi kigger på kunsthistoriens fortolkninger af kroppen – de påklædte, de afklædte, de abstrakte og de herligt skæve kroppe.


Kunstnere har til alle tider været fascineret af kroppen: Lige fra hulemalerne – de græske billedhuggere – renæssancemalerne – guldaldermalerne – til modernisterne og kunstnere i dag.

Kvindekroppen som genstand for det mandlige blik, som et objekt for tilbedelse eller som “forbuden frugt”, som en repræsentant for naturen og et symbol på nyt liv. Mandekroppen som en nærmest konstant repræsentant for styrke, magt og vilje nærmest helt frem til i dag, hvor den heldigvis begynder at fremstå lidt mere nuanceret – når fx Peter Ravn maler den jakkesæt-klædte mand, der roder rundt på gulvet eller mister sit temperament.

Du kommer til at arbejde med blindtegning, croquis, flydende materialer og collage og selvfølgelig maling med forskellige teknikker, der kan præsentere kroppen i ekstase, for den skal ud af proportion og fortælle om levet liv, være i dans, omfavnelse, beruselse og eksplosion.

Det er en rigtig god idé at indsamle fotos og andre billeder af alverdens kroppe – fra kunstens, reklamernes, avisernes og ugebladenes verden m.m. Klip ud og tag med! Alt kan bruges
Kurset er et sammensurium af fælles oplæg med øvelser, individuelle vejledninger og billedgennemgang. Og alle kan være med, kroppen har ingen begrænsninger ….

Kunstnere til inspiration. Miriam Cahn, Marlene Dumas, Kristine Hellesøe, Bertel Thorvaldsen, Auguste Rodin, græsk kunst, Peter Ravn, Cecily Brown m.fl.

PRAKTISK

Kort om opholdet:
Under opholdet indkvarteres du på enten dobbelt- eller enkeltværelse. Værelserne fordeler sig på tre forskellige bygninger: Stuehuset, Fæstalden og Slottet. Hver bygning bidrager til opholdet med sin egen unikke charme og fordele.

Har du spørgsmål om vores kurser?
Så send en mail til engelsholm@engelsholm.dk eller ring til os på tlf. 7588 3555.

UNDERVISER: