Kurset er afholdt
GUITARVÆRKTØJ FOR SANGSKRIVERE OG GUITARISTER
CHRISTIAN ALVAD GUITARKURSUS. Teknik, grooves og nye greb på guitaren for sangskrivere og guitarister – få ny inspiration og træn nye teknikkker.
På dette kursus vil Christian præsentere teknikker, der ikke er svære, men vil hjælpe at differentiere dit guitarspil på alle mulige måder, hvad enten du er sangskriver, akkompagnerer din og andres sange, eller er guitarist der søger nye udfordringer og inspiration til dit spil.
Kurset vil introducere dig til avanceret 3-fingerpicking, grooves, harmonik og alternative tunings, der også kan give inspiration til nye stier i den kreative proces med nye sange.
Men kurset vil først og fremmest anvise veje til, hvordan et mere lyttende og anarkistisk approach til dit guitarspil, giver plads til et mindre mainstream, og mere åbent, anvendeligt og fleksibelt guitarspil. Både til akkompagnement og solospil.
UNDERVISER
Christian Alvad
Christian Alvad er en erfaren komponist og musiker, og anderkendt som en af landets bedste akustiske guitarister. Christians karakteristiske guitarspil, en melodisk strengeakrobatik med rødder i folk, blues og gospel, er solidt plantet i den nordiske tradition.
Christian har en vidtspændende baggrund. Han har indspillet musik med sherpaer i Himalaya, produceret tv-serie om slædehunde fra Alaska og udgivet sange i mange sammenhænge, bl.a. Højskolesangbogen. Mange kender også Christian Alvad fra hans mere end 30 årige samarbejde med Niels Hausgaard.
Som soloartist har han spillet utallige koncerter i Danmark og Europa. Han har udgivet 12 solo-cd’er hvoraf de fire sidste er blevet nomineret til Award ved DMA folk.
Christian er en erfaren pædagog, og har gennem årene afholdt masterclasses og kurser i Norden, og i DK bl.a for Dansk Musikerforbund, danske sangskriverforeninger, universiteter, konservatorier og højskoler, samt KODA-arrangerede kurser. Han har i september 2022 udgivet node/tab bogen med egne melodier i forskellige tunings : A Pitchhikers guide til 42 guitarmelodier.”
PRAKTISK
-
VARIGHED: 1 UGE
-
Start: 30.06.2024
Kort om opholdet:
Under opholdet indkvarteres du på enten dobbelt- eller enkeltværelse. Værelserne fordeler sig på tre forskellige bygninger: Stuehuset, Fæstalden og Slottet. Hver bygning bidrager til opholdet med sin egen unikke charme og fordele.
Har du spørgsmål om vores kurser?
Så send en mail til engelsholm@engelsholm.dk eller ring til os på tlf. 7588 3555.