
Pressemeddelelse – ny ledelse på Engelsholm
Efter gensidig aftale er det besluttet, at Jakob Bonderup fratræder som forstander for Engelsholm Højskole. Beslutningen er truffet på baggrund af uenighed om skolens strategi på kostskoledelen. Jakob Bonderup har haft sidste arbejdsdag.
Bestyrelsen vil gerne anerkende Jakob Bonderups indsats for højskolen gennem de seneste godt 18 år heraf de 14 år som forstander.
“Han har haft en meget betydelig rolle i den markante fremgang og den øgede anseelse højskolen har fået. Engelsholm Højskole er blandt andet som følge af dette i dag en økonomisk veldrevet skole med gode elevtal. Højskolen har åbnet sig op for omverdenen, og er blevet et kulturelt centrum i lokalområdet og regionen”, udtaler bestyrelsesformand Søren Lindbjerg.
Fratrædelsen får ingen umiddelbar indflydelse på skolens drift, idet nuværende pædagogisk leder, Anders Ruby, er konstitueret som forstander, indtil en ny er ansat. Desuden fortsætter Annette Winum som forretningsfører.
Kontaktinformationer
Eventuelle spørgsmål til pressemeddelsen bedes rettet til Bestyrelsesformand Søren Lindbjerg på mail formand@engelsholm.dk eller på telefon 24987454.