Fag: Underviser i smykkedesign
Kort og råt:
Rikke er uddannet Accessory Designer fra Designskolen Kolding og har undervist i flere sammenhænge, blandt andet som gæsteunderviser på både lange og korte kurser på Engelsholm højskole.
Som smykkeformgiver arbejder hun kommunikativt såvel som æstetisk, og finder det spændende når et smykke kan skabe en forbindelse mellem bæreren og omverdenen, og være med til at fortælle en historie. Hendes tilgang er eksperimenterende og taktil, med en stor interesse for et bredt udsnit af materialer.
Hun har senest undervist på et smykkeværksted for sårbare unge. For Rikke er undervisning en måde at dele sin passion for, hvordan smykker og håndværk kan styrke ens selvudfoldelse, personlige udvikling, og skabe fællesskab.
Hun ser håndværket som en metode, der kan skabe mentale pauser, og for hende er processen ligeså vigtig som det færdige smykke.