Skip to main content

Tilmelding åbner 1. april kl. 18.00

Sangskrivning og musikproduktion

På dette hold skal vi skabe og eksperimentere – både alene og i samarbejde med andre (co-writing). I løbet af kurset dykker vi ned i forskellige faser af sangskrivningsprocessen.

Vi skal både smide en masse ideer op i luften, men også gribe nogle af dem, og udforme dem til færdige sange, demoer eller live-performances. Du vil på kurset blive introduceret til en masse konkrete øvelser og værktøjer, som forhåbentligt kan udvikle dig som sangskriver. Hver morgen starter med et inspirationsoplæg og nogle små øvelser, inden dagens opgave bliver stillet. Derefter er det ud i studierne og eksperimentere, hvor jeg står klar til sparring.

Både oplæg, øvelser og studietid samles op i et fælles lytterum, hvor vi deler refleksioner og erfaringer.
Kurset er for både den erfarne sangskriver, men også til dem som aldrig har kastet sig ud i sangskrivning før. Niveau er underordnet – Det vigtigste er bare, at du har en lyst til at eksperimentere, lege og tage del i et skabelsesfællesskab. Du vælger selv om du skriver på et “almindeligt” instrument eller i en DAW. Hvis du vil arbejde digitalt, skal du medbringe din egen computer. Skolen har indspilningsudstyr (lydkort, mikrofon og høretelefoner), men du er velkommen til at tage dit eget setup med. Der er også guitarer, bas, trommer og klaver til rådighed – og hvis du vil bruge et mere specielt instrument, bør du tjekke, om skolen har et, ellers tag dit eget med.

Ugens arbejde ender ud i en frivillig fremførelse af de skabte værker for de andre kursister – enten live eller som afspilning.

PRAKTISK

Bemærk, at kurset starter lørdag den 2. august og slutter fredag den 8. august.

UNDERVISER:


Kort om opholdet

Under opholdet indkvarteres du på enten dobbelt- eller enkeltværelse. Værelserne fordeler sig på tre forskellige bygninger: Stuehuset, Fæstalden og Slottet. Hver bygning bidrager til opholdet med sin egen unikke charme og fordele.

Har du spørgsmål om vores kurser?
Så send en mail til engelsholm@engelsholm.dk eller ring til os på tlf. 7588 3555.