At skabe et selvportræt, hvor beskueren møder dig gennem dine handlinger og materialer i stedet for gennem dit ansigt. Denne opgave giver dig mulighed for at udforske din egen identitet og personlighed gennem ting, hænder, kropsholdning eller miljø frem for ansigtstræk. Det tvinger dig til at tænke i symboler, form og fortælling uden at bruge klassiske portrætelementer som øjne og mund.
Medbring objekter, som du synes repræsenterer dig og din verden. Det kan være et par gamle sko, din kaffekop, planter, bøger, yndlingstøj, arbejdsredskaber eller lignende. Lad dine udvalgte genstande være motiver i fortællingen om dig og dit liv.
Materialeeksempler: akvarel, akryl, tusch, collage, tegning og mixed media. Medbring gerne dit eget male- og tegnegrej, papir og lærreder. Vi har desuden en lille butik, hvor du kan suppelere op efter behov.
I løbet af ugen afholder vi inspirerende oplæg om forskellige kunstnere, blandt andre Frida Kahlo, Vincent van Gogh, Andy Warhol, Magritte og Hatoum.