Slottets Historie

SLOTTETS HISTORIE

Engelsholm er nævnt på skrift første gang i 1452 på et dokument, der beskriver et ejerskifte mellem Kongen og en adelsmand der hed Timme Nielsen Rosenkrans. Timme byggede i årene her efter en herregård. Selve hovedbygningen var bygget af munkesten, taget var tækket med munke- og nonnetagsten og vinduerne var blyindfattede ruder. Resterne af Timmes hus ligger under det nuværende slot. Knud Brahe overtog Engelsholm i 1590 og påbegyndte, bl.a. med hjælp og inspiration fra sin noget mere kendte bror, Tycho Brahe, byggeriet af Engelsholm. Den nuværende hovedbygning blev indviet 1. januar 1593. Det er et meget regulært slot, der i grundplanen er en rektangulær bygning med kvadratiske tårne indfældet i hvert hjørne. Inspirationen er hentet i Frankrig, hvor der ligger et slot bygget i 1546, det hedder Ancy-le-Franc og ligger i Bourgogne. Engelsholm er en næsten tro kopi af det franske slot, dog omsat til mere "rene" danske former. I 1727 påbegyndtes er indvendig ombygning i barokstil. I 1737 blev der sat "sydtyske" kupler på tårnene og en stor trelænget avlsgård blev opført. Parken blev anlagt i fransk stil. I 1931 blev størstedelen af avlsgården nedrevet. Tilbage står kun det syd-østlige hjørne og en lille tværbygning mod vest. Der blev opført et stuehus til den resterende del af avlsgården, der i øvrigt blev skilt fra hovedbygningen som en selvstændig gård.

ENGELSHOLM BLEV I 1939 KØBT AF SUNE OG GUDRUN ANDRESEN & FREDE OG SIGRID BORDING OG BLEV LAVET TIL HØJSKOLE

Det var i en urolig tid Engelsholm Højskole startede. Det var også med rysten og bæven, at forstanderne afventede de første elevers ankomst. Særligt efter Danmarks besættelse. Men det viste sig, at tiden var gunstig. Allerede fra den første vinter var skolen fuld. Skolearbejdet gik fint, trods den tyske besættelse - indtil tyskerne begyndte at anlægge flyveplads i Vandel (Fliegerhorst Vandel). Der var bud efter Engelsholm slot flere gange i løbet af krigen. Første gang var heldigvis først så sent som i december 1943, hvor den daværende fangelejr i Sdr.Omme ville beslaglægge skolen. Dette blev dog ikke til noget. I februar 1944 var en kommission fra værnemagten på besøg for at besigtige skolen. Efter en rundvisning, hvor det lykkedes Sune Andresen at holde dem fra bl.a. privatboligen. Tyskerne kunne hermed meddele, at de ikke kunne bruge stedet, da det var for småt. Der gik dog ikke længe, før tyskerne havde ombestemt sig. I marts samme år (1944) modtog skolen beslaglæggelsesordren - denne gang var det alvor.
Familien og dermed skolen måtte rømme slottet ved påsketide 1944. Familien, personale og elever flyttede ind på Haraldskær vandrehjem og boede i "lag" her frem til befrielsen i 1945. På slottet var bl.a. Hauptmann og Kommandant for I./KG 77 Willi Sölter indkvarteret. Denne Sölter født d. 18 juli 1913, var en herrer der havde været med i krigen på flere fronter og var ved krigens afslutning en højt dekoreret officer. Han nåde dog ikke at tilbringe mange måneder på Engelsholm, da han først kom hertil fra Norge i februar 1945. Sune Andreasen havde bedt tyskerne om at passe på Engelsholm, og ved familiens tilbagevenden d. 7. maj 1945 vidste det sig, at tyskerne havde pareret ordre. Flere ting var pakket ind i krydsfiner, bl.a. en værdiløs kakkelovn. Hovedtrappen var belagt med beskyttende brædder. Men der så alligevel herrens ud. Sune Andresen skriver i årsskriftet 1945, at stedet nærmest lignede en marskandiser-butik, der var blevet plyndret. Et rod og kaos alle vegne, alt havde tyskerne efterladt sig. På slottet fandt man alt fra en bil til undertøj, sokker, uniformer og våben med tilhørende ammunition, madrester og mange andre ting. Alt smadret og ødelagt. På flyvepladsen i Vandel kom englænderne og tog over efter krigen. Tyskerne var ude fra Engelsholm, der igen kunne være hjem for familien Andreasen, samt højskole for de mange elever - men der var også plads til de engelske soldater fra flyvepladsen. De nød godt af den danske mad fra skolens køkken. I 1947 blev "Mejeriet" bygget som elevbolig, i stil som kan indgå i sammenhængen, det gælder i øvrigt de senere bygninger. D. 15. januar 1952 brænder slottet. Groft set brændte hele tagetagen, tre spir og noget af 1. salen - den nordlige ende - resten blev gennemvædet af vand. Og nej, det var ikke Margrethe Lange (hende fra nytårsnat), der kom for sent over søen. Det var store vaskedag, med godt gang i røgrøret op gennem den gamle skorsten og en gnist fængede i spindelvæv og gammelt støv. Ved renoveringen, der stod på frem til november 1952, kom flere af de tidligere omtalte "kineserier" frem. I 1952 overgik Engelsholm Højskole til selvejende institution d. 19. april v./ Forstander Sune Andresen. I 1957 blev "Laden" bygget til brug for elever og en gymnastiksal, dette hus er senere ombygget til værksteder. I 1970 blev den resterende del af avlsgården tilbagekøbt og ombygget til værksteder og stuehuset til elevbolig. I 1985 blev "Fæstalden" opført til brug som elevbolig.