Tag: Foredrag
Hvad er et godt venskab egentlig, og hvordan håndterer vi ensomhed i vores og andres liv?
Frederik holder et jordnært og personligt foredrag under titlen “venskab og ensomhed”, der rummer tanker om det gode venskab og forståelse for den ensomhed, vi alle kan opleve i vores liv.
Henrik Goldschmidt
Henrik Goldschmidt holder foredrag om sit virke som musiker, sin families dramatiske historie og om grundlæggelsen af “The Middle East Peace Orchestra ” og “Goldschmidts Musikakademi” – en skole, hvor børn i udsatte positioner får gratis musikundervisning. Med udgangspunkt i Daniel Øhrstrøms portræt-bog “ Manden der ville reparere verden med musik“ holder Henrik Goldschmidt sit publikum fanget i en gribende fortælling med musik og sang undervejs. Henrik Goldschmidt bruger sin musik til at bringe dødsfjender sammen som en genvej til venskab. Han har arbejdet med krigsramte børn i Palæstina og...
Sangaften på Engelsholm
Højskoleforstander Jakob Bonderup er som altid musikalsk vært for aftenerne sammen med forskellige musikalske gæster og flankeret af ildsjæl og medarrangør Roland Christiansen.
Vi sælger to typer billetter til arrangementet – med eller uden aftensmad.
Arrangeres i samarbejde med Roland Christiansen og Engelsholm Musik & Kultur.
Vestbo Trio
Vestbo Trio’s guitarbaserede instrumentalmusik lever i krydsfeltet mellem blues, jazz og folk. Vestbo Trio har en række succesfulde udgivelser bag sig, med lyd i topkvalitet og smukt artwork. Trioens forrige album “Gentlemen…” som blev indspillet i Mark Knopflers legendariske “British Grove Studios” strøg helt til tops som nr. 1 på den danske Vinyl Top 40. Mange vil desuden kende trioen for deres samarbejde med Uffe Steen Trio.
Vestbo Trio’s nye album “Reflector” udkom i maj 2022, og for første gang er der hér tale om et Vestbo Trio album, som både indeholder instrumentale numre og...
LEIF VESTERGAARD – ETISK RÅD
ForedragForedraget laves i samarbejde med Randbøl-Nørup Menighedsråd.
I Etisk Råd følger man udviklingen og igangsætter løbende nye projekter, der søger at udrede de etiske spørgsmål, som anvendelsen af nye teknikker kan føre med sig. Rådet er uafhængigt og selvstændigt råd og modtager derfor ikke instrukser eller lignende fra hverken ministre, Folketinget eller andre om opgaver, der skal tages op i Rådet eller med hensyn til konkret indhold af udtalelser, rådgivning, offentlige debatter eller andet.
Rådet består af 17 medlemmer, der bliver udpeget for en 3-årig periode. Medlemmer kan...
VIBE TERMANSEN – I SKYGGEN AF RUSLAND
ForedragArrangeres i samarbejde med Randbøl-Nørup Menighedsråd
Da Ruslands præsident Putin den 24. februar 2022 fra sit skrivebord holdt tale til det russiske folk, før han invaderede brodernationen Ukraine, var det ikke kun de gammeldags telefoner ved siden af ham, der var anakronistiske. Det var alt, hvad han sagde, også. Ud af det hele lyste en klippefast overbevisning om, at Rusland er et imperium, der har ret til at forsvare sin såkaldte interessesfære, uanset at den er nøjagtig sammenfaldende med det, ukrainerne kalder deres stat.
I sin nye bog I skyggen af Rusland følger Vibe...
Charlotte Haslund-Christensen – fotograf
Artist Talk
Charlotte Haslund-Christensen er fotograf og videokunstner med base i København.
Hendes kunstneriske virke opererer i krydsfeltet mellem antropologi, dokumentarisme og social interaktion. Hendes kunstprojekter er ofte en slags feltarbejder, der resulterer i værker der undergraver museale og arkivale repræsentationer for at undersøge, på hvilken måde de indkapsler og former minoriteter og majoriteter. Hun adresserer sociale problemer med et stærkt fokus på fotografiets politiske og historiske rolle. En del af efterforskningen af repræsentation inkluderer værker, der tilbyde...
Lene Tanggaard – Kreativitet
“Verden har brug for flere Georg Gearløs-typer, der kan kombinere skaberglæde, nysgerrighed og nytænkning. De har nemlig den nødvendige opfindsomhed, der skaber nye produkter, forretningsmodeller og som får forskningen på nye veje. Opfindsomhed er en forudsætning for innovation, men i modsætning til hvad mange tror, kan vi alle blive mere opfindsomme, ligesom vi skal blive bedre til at få andres opfindsomhed til at blomstre.”
I Lene Tanggaards foredrag fortæller hun på en levende, involverende og spændende måde, hvordan kreativiteten kan inspirere og fremelske opfindsomheden hos os selv...
David Trads – truslen mod Friheden! UDSOLGT
Truslen mod friheden! Putin, Xi og Trump.
For få år siden troede vi, at alle mennesker og alle lande ville være som os. Frie mennesker i demokratier. I dag ved vi, at den frihed, vi tog for givet, er truet: Putins brutale invasion af Ukraine, Xi Jinpings hensynsløse diktatur, Trumps livsfarlige angreb på Vesten.Den frihedskamp, vi står i netop nu, er den vigtigste siden Den Kolde Krigs afslutning i 1989-91.
David Trads, forfatter og journalist, giver i sit engagerede, indsigtsfulde og tankevækkende foredrag det store overblik – og giver sit bud på, hvad der nu sker.
Som udlandskorrespondent...
Maya Ndiaye
Maya Ndiaye er uddannet tv- og medietilrettelægger og optræder som storyteller. Storytelling er liveoptræden med personlige autentiske fortællinger, og de tager alle udgangspunkt i Mayas eget liv. Ligesom det amerikanske storytelling-fænomen The Moth, så bruger Maya storytelling som et aktivistisk bidrag til samfundsaktuelle udfordringer. Maya afholder workshops i og optræder på kulturscener i både Danmark og udlandet. Maya Ndiaye er en gudsbenådet fortæller, der gennem sine selvoplevede fortællinger formår at ramme publikum, på en måde, så hendes historie bliver deres. Hun har et sprog, der...
Deniz Serinci – Israel / Palæstina konflikten
Den 7. oktober 2023 indledte den palæstinensiske Hamas-bevægelse et overraskelsesangreb på Israel. Angrebet på Israel bliver kaldt det alvorligste angreb på landet, siden en række arabiske lande anført af Egypten og Syrien angreb Israel i oktober 1973.
Med angrebet og den efterfølgende krig i Gaza startede et nyt kapitel i Israel / Palæstina-konflikten. I dette foredrag fortæller Deniz Serinci om årsag, konsekvenser og løsninger på konflikten; Israels dannelse i 1948, Seksdageskrigen i 1967, palæstinensisk terror i 1970’erne, tostatsløsning, forhindringer og årsager til den nye krig i 2023.
Deniz...
Angst og Jord
Naturen og menneskeheden lider som følge af klimakrisen. Naturvidenskabsfolk snakker om økologisk kollaps, sociologer hævder, at vi lever i et decideret angstsamfund og anslået 60 procent af den danske ungdom lider af klimaangst. Klimakrisen er en krise for jorden og psyken, og på lange stræk behandler vi psyken og jorden på samme måde – med krav om at præstere, effektivisere og være i kontrol. Den indstilling kalder på forandring.
I dette foredrag anlægger forfatterne Markus Floris Christensen og Rasmus Hage Dalland to nye perspektiver på samtidens kriser: et jord-perspektiv, som helt konkret...
Birgitte Possing – 170 års argumenter mod kvinder
Forfatteren og historikeren Birgitte Possing kaster med et imponerende historisk overblik lys over den strukturelle modstand, som generationer af kvinder har mødt på deres vej mod at få magt og indflydelse i det offentlige liv.
Med en overflod af citater fra de sidste 170 år i dansk historie dokumenterer Birgitte Possing en håndfast tradition for at nedgøre ambitiøse kvinder, hvad enten de har bevæget sig i det politiske liv, i erhvervslivet, i den videnskabelige verden, i sporten, i kirken eller på den kulturelle scene. Argumenter imod kvinder viser, hvordan kvinder uanset kompetence- og...
Niels Bjerre-Poulsen – Et skæbneår for det amerikanske demokrati
Onsdag den 16. oktober 2024 kl. 19.30 i Riddersalen
2024 kan meget vel blive et skæbneår i amerikansk politik. Op gennem amerikansk historie har USA været betragtet som et særdeles stabilt forfatningsbaseret demokrati. Den opfattelse har gradvist ændret sig de seneste par år. Nok er USA fortsat verdens førende supermagt, og den amerikanske økonomi fortsat et lokomotiv for verdensøkonomien, men på begge politiske fløje kan man nu finde en udbredt opfattelse af, at den politiske polarisering mellem de to store partier – demokrater og republikanere – har nået et niveau, hvor det er sværere...
Sarah Smed – Pigerne fra Sprogø
Hvem var kvinderne? Hvorfor endte de på Sprogø? Hvorfor synes datidens politikerne, lægerne og befolkningen generelt, at en isolationsanstalt på en ø var det helt rigtige for kvinderne? Og hvorfor blev de ofte voksne kvinder egentlig kaldt ”piger”?
Historiker og museumsleder Sarah Smed fortæller om arbejdet bag bogen ”Pigerne fra Sprogø”. Om at fordybe sig i kvindernes bevarede journaler fra åndssvageforsorgen, hvor der både er bevaret resultater af kvindernes IQ-test men også billeder af dem og personlige breve. Om at studere samtidens videnskabelige tekster om f.eks. racehygiejne og om...