Gå til hovedindhold

TILMELDING ÅBNER D. 1. FEBRUAR 2027 KL. 18.00

TEKSTVÆRKSTED

Et tekstværksted er både et sted for læsning og skrivning. Et værksted er et sted for både destruktion og konstruktion. For rundsave og sømpistoler men også hvor maskinen af og til må sættes helt i stå, så sproget selv kan komme af med sine frustrationer.

I løbet af ugen beskæftiger vi os med forskellige måder, hvorpå tekst åbner og bebor vores virkelighed. Kurset handler om at udforske forskellige former for skrivepraksisser gennem øvelser og opgaver, men med stor frihed til at arbejde med tekst på den måde, der rører dig. Kurset vil veksle mellem læsning og skrivning og undersøge, hvordan de to ting blander sig sammen. Hovedvægten er dog på egen tekstproduktion.

Tekstværkstedet er på samme tid produktivt og undersøgende, og du vil således komme hjem med både nye tekster og indsigter. Du er velkommen på kurset, hvad enten du er forfatter med mange udgivelser bag dig, eller du har en mere uudforsket skrivepraksis.

PRAKTISK

Kort om opholdet:
Under opholdet indkvarteres du på enten dobbelt- eller enkeltværelse. Værelserne fordeler sig på tre forskellige bygninger: Stuehuset, Fæstalden og Slottet. Hver bygning bidrager til opholdet med sin egen unikke charme og fordele.

Har du spørgsmål om vores kurser?
Så send en mail til engelsholm@engelsholm.dk eller ring til os på tlf. 7588 3555.

UNDERVISER: