Skip to main content

TILMELDING ÅBNER 2/2 ’26 kl. 18.00

Tekstværksted


Et tekstværksted er både et sted for læsning og skrivning. I løbet af ugen beskæftiger vi os med forskellige måder, hvorpå tekst åbner og bebor vores virkelighed. Kurset handler om at udforske forskellige former for skrivepraksisser gennem øvelser og opgaver, men med stor frihed til at arbejde med tekst på den måde, der rører dig. Kurset vil veksle mellem læsning og skrivning og undersøge, hvordan de to ting blander sig sammen.

Tekstværkstedet er på samme tid produktivt og undersøgende, og du vil således komme hjem med både nye tekster og indsigter. Du er velkommen på kurset, hvad enten du er forfatter med mange udgivelser bag dig, eller du har en mere uudforsket skrivepraksis.

Tre-To-Engelsholm er navnet på vores populære sommerkursus, som arrangeres i samarbejde med vores Elevforening. I denne uge vil en ret markant andel af kursisterne være tidligere Engelsholmere og en del af underviserne er også tidligere elever på Engelsholm. Dét gør, at mange kender hinanden og stedet på forhånd. Kurset er åbent for alle, og vi vil gøre en stor indsats for at enhver føler sig velkommen, men tidligere elever vil uundgåeligt udgøre majoriteten. Vi synes, det er heldigt, for de er både søde, inkluderende og generøse med at dele ud af deres erfaring og der vil i denne uge være rig lejlighed til at mærke højskoleånd og høre røverhistorierne fra højskolen gennem tiderne.

PRAKTISK

Kort om opholdet:
Under opholdet indkvarteres du på enten dobbelt- eller enkeltværelse. Værelserne fordeler sig på tre forskellige bygninger: Stuehuset, Fæstalden og Slottet. Hver bygning bidrager til opholdet med sin egen unikke charme og fordele.

Har du spørgsmål om vores kurser?
Så send en mail til engelsholm@engelsholm.dk eller ring til os på tlf. 7588 3555.

UNDERVISER: