Gå til hovedindhold

TILMELDING ÅBNER D. 1. FEBRUAR 2027 KL. 18.00

TOUCHDESIGNER

Hvad hvis du kunne skabe visuals, der reagerer på musik, bevægelse, kameraer, sensorer og live-data uden at skulle begynde med traditionel programmering? 

I TouchDesigner erstattes kode med visuelle byggeklodser der kan generere, transformere, animere, styre og kombinere medier i realtid. Det kan bruges til generativ grafik, audiovisuelle performances, interaktive installationer og datadrevne kunstværker.

Dette kursus er for dig der vil i gang med at bruge TouchDesigner. Du er måske en visuel kunstner der vil udvide sin værktøjskasse, en musiker der vil udforske visuals, en programmør der vil prøve kræfter med et visuelt programmeringssprog – eller slet og ret bare en nysgerrig kreativ.

Deltagelse forudsætter ikke nogen viden om TouchDesigner. Hvis du dog  allerede kender lidt til programmet får du her chancen for at løfte dit niveau i selskab med andre.

Marius Nielsen underviser fast i linjefaget Digital Kunst & VJing på Engelsholm Højskole, hvor han lærer sine elever alt hvad han ved om pixels, projection mapping og sceneproduktion. I sit eget virke arbejder han med analog video og laver visuals for bandet Yör.

Om Tre-To-Engelsholm

Tre-To-Engelsholm er navnet på vores populære sommerkursus, som arrangeres i samarbejde med vores Elevforening. I denne uge vil en ret markant andel af kursisterne være tidligere Engelsholmere og en del af underviserne er også tidligere elever på Engelsholm. Dét gør, at mange kender hinanden og stedet på forhånd. Kurset er åbent for alle, og vi vil gøre en stor indsats for at enhver føler sig velkommen, men tidligere elever vil uundgåeligt udgøre majoriteten. Vi synes, det er heldigt, for de er både søde, inkluderende og generøse med at dele ud af deres erfaring og der vil i denne uge være rig lejlighed til at mærke højskoleånd og høre røverhistorierne fra højskolen gennem tiderne.

PRAKTISK

Kort om opholdet:
Under opholdet indkvarteres du på enten dobbelt- eller enkeltværelse. Værelserne fordeler sig på tre forskellige bygninger: Stuehuset, Fæstalden og Slottet. Hver bygning bidrager til opholdet med sin egen unikke charme og fordele.

Har du spørgsmål om vores kurser?
Så send en mail til engelsholm@engelsholm.dk eller ring til os på tlf. 7588 3555.

UNDERVISER: