Gå til hovedindhold

DIGITAL KUNST & VJING

På Digital Kunst & VJing eksperimenterer vi med alt fra analog video og programmering til at blande farvede olier med vand og projektere det på en bygning. Du lærer at optage og redigere videomateriale, programmere interaktive installationer og afvikle sceneshows. Du får erfaring med et bredt spektrum af teknologi i værkstedet og bliver fortrolig med en stor mængde software og hardware.

Det er ikke et krav, at du har forudgående viden for at starte på linjen – vi lærer dig det hele. Til gengæld skal du have lyst til at lære om og gå i dybden med mange forskellige former for teknologi og kunstneriske udtryk.

Faget giver dig indblik i, hvordan teknologien omkring dig fungerer, og hvordan den kan anvendes i nye sammenhænge. Vi eksperimenterer og nørder med software, analogt videoudstyr, projektioner samt kodning og skaber visuelle oplevelser, som vi vil optræde med under koncerter både på og uden for skolen.

I AKVJ arbejder vi sammen som et hold mod et fælles produkt, hvor alle bidrager og lærer af hinanden.

Spørgsmål før du tilmelder dig?
Har du spørgsmål til linjefaget, er du velkommen til at kontakte underviser Marius Nielsen.

Engelsholm Højskole - VJ & digital kunst
Engelsholm Højskole _ VJ og audiovisuel kunst
Engelsholm Højskole _ VJ og audiovisuel kunst
Engelsholm Højskole _ VJ og audiovisuel kunst

Moduler i undervisningen


Analog video

Analoge videokameraer, videomixere og videosynthesizere var VJ’ens primære redskaber før computeren. De analoge maskiner bliver stadigt sjældnere, men er evigt aktuelle i kraft af de unikke og uventede udtryk, de kan skabe. I værkstedet råder vi over en masse analogt videoudstyr, som kan sættes sammen på et utal af måder. Vi skal især arbejde med analog videofeedback, en enormt syret og uforudsigelig teknik, der skaber nogle vilde visuals.


Kreativ kode

Programmering er slet ikke så svært at komme i gang med, som man skulle tro, og det er et enormt nyttigt kunstredskab. Du introduceres til programmeringsmiljøet Processing og lærer at kode din egen software, der kan bruges til interaktive installationer eller til at skabe visuals.


Projection Mapping

Vi giver os i kast med disciplinen projection mapping – kunsten at bøje videoprojektioner, så de passer til overflader i virkeligheden. Med softwaren MadMapper projekterer vi nye dimensioner på rum, flader og objekter.

Live!

Vi arbejder med visuel konceptudvikling, scenedesign og teknisk opsætning, mens vi forbereder os på at afvikle visuals til Elektronisk Musiks første koncert.


Title

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Title

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Video som materiale

Videoloops er en af de mest grundlæggende elementer i VJing. Vi skal lære at skabe vores egne loops og gøre dem klar til livebrug. Ud fra et tema går vi på jagt på det store internet for at finde sjove, skæve og spændende klip, der kan klippes og redigeres til nye udtryk.

Det siger eleverne

Hør hvad Astrid fortæller om linjefaget Audiovisuel Kunst & VJing. Du er velkommen til at kontakte Marius, der er underviser på faget, hvis du har spørgsmål.

UNDERVISER

Marius har arbejdet med levende visuals siden 2012. Han brænder for at give sin passion og viden om design, software og hardware videre til håbefulde billedkunstnere. Pensum tager udgangspunkt i hans egen praksis og erfaringer, som han stadig udforsker som et aktivt medlem af den danske VJing-scene.