Skip to main content
UNDERVISER

Carlo Becker

Fag: Sangskrivning & Musikproduktion

Carlo underviser i sangskrivning og musikproduktion.
Carlo er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Han har erfaring med alle dele af de musikalske skabelsesprocesser fra et musikalsk liv, der spænder over en bred vifte af stilarter: fra skarptskårne pop-produktioner til øvelokale-indie-rock, fri improvisation og klassisk orkestermusik.

Carlo har trompet som hovedinstrument, men synger også og spiller både klaver, guitar og cello.

For Carlo findes der ikke én enkelt metode til at skabe musik; snarere ser han faget som en uendelig udforskning, drevet af nysgerrighed og kærlighed til musikken og det fællesskab, der opstår gennem den.

Carlo bruger sin mangefacetterede indsigt til at se den enkelte elev og udvikle dem gennem deres egen nysgerrighed, samtidig med at han lærer dem at bruge hinanden i musikalske fællesskaber.

Carlo er en del af bandet Himmelrum og gruppen ALAWARI. Derudover arbejder han som både live-musiker, co-writer og producer. Han har samarbejdet med en lang række artister, bl.a. FABER, FRAADS, Guldimund, Helena Gao og Takykardia.