Skip to main content

Artist in Residence på Engelsholm Slot

højskolen for kunst og musik

Find ro og inspiration til dit kunstneriske arbejde.

Engelsholm Højskole tilbyder ophold til professionelle og studerende indenfor kunst, design, kunsthåndværk, arkitektur og musik. Vi tilbyder logi og stiller værkstedsplads til rådighed.

Hvis du har behov for ro og smukke omgivelser til at udvikle dit kunstneriske arbejde, enten alene eller i en gruppe, stiller højskolen sine værksteder og lokaler til rådighed. Engelsholm Højskole råder over værksteder til fremstilling af smykker, ovnformet glas, glaspustning, maleri, foto, serigrafi og keramik, hvilket muliggør projekter af tværfaglig karakter.  Derudover findes der flere lokaler med klaver.

For at bruge værkstederne, skal man i udgangspunktet være selvkørende i det specifikke værksted. Man kan ikke forvente, at der er mulighed for at blive assisteret.

Opholdet er typisk af 1-2 ugers varighed, hvor du ud over værkstedsplads får kost og logi til spotpris. Hertil kommer udgifter til evt. materialer.
Et ophold koster et kost- og energibidrag på 100 kr. pr. dag. Du kan enten selv medbringe linned og håndklæder eller leje det af skolen (pris 75 kr.)

Der forventes ikke specifikke ”modydelser”. Du vil opleve, at andre er nysgerrige efter at høre om dine projekter. Derfor er det er en rigtig god idé, hvis du præsenterer dig selv og din praksis ved en morgensamling (20 min.) eller en Artist Talk (1 time).

Send os en ansøgning med en projektbeskrivelse samt billeder eller link til din hjemmeside.

Lad os gerne vide, hvis du ønsker et længerevarende ophold. Eventuelle spørgsmål kan rettes til forstander Jakob Bonderup på jakob@engelsholm.dk eller tlf. 2040 8898.

Engelsholm Højskole
Att: Jakob Bonderup
Engelsholmvej 6, DK-7182 Bredsten
jakob@engelsholm.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.