Skip to main content

Lær at skabe smukke glaskugler og julepynt

Kom og oplev glæden ved at arbejde med glas på denne glasworkshop. Her får du individuel vejledning i, hvordan du samler glas op på en pibe, leger med farver, og former det til smukke julekugler.

Kom og oplev glæden ved at arbejde med glas på vores denne onsdagsworkshop. Her får du individuel vejledning i, hvordan du samler glas op på en pibe, leger med farver, og former det til smukke julekugler.

Vi starter med en præsentation af værkstedet og en demonstration af processen, hvor du selv kan puste din egen julekugle. Du får mulighed for at vælge farverne til din julekugle blandt vores spændende udvalg. Derefter går vi i gang med praktisk undervisning i glaspustning, hvor du vil få 5-10 minutters guidet instruktion. Da arbejdet med glas kræver særlig opmærksomhed, vil der altid være en underviser til stede.

Mens du venter, kan du nyde kaffe og kage og følge med i resten af processen. Du vil kunne skabe 1-3 glasobjekter, afhængigt af den tid, vi har til rådighed. Dine kreationer vil blive lagt i en afspændingsovn og være klar til afhentning dagen efter.

Workshoppen ledes af højskolens dygtige underviser, Amalie Larsen.

Workshop info
Dato: 4. december
Tidspunkt: kl. 18.00 – 22.00
Pris: Kr. 1.800,-
Inkl.: Kaffe/te & kage
Min. 4 / maks. 8 deltagere

Tilmeldingsfrist: 27. november

Sådan tilmelder du dig:
Send en mail til engelsholm@engelsholm.dk, hvor du oplyser, hvilken workshop du gerne vil tilmeldes, dit navn, adresse, telefonnummer og email. Du er først endelig tilmeldt, når vi har modtaget din betaling, og du har modtaget en bekræftelse fra os.

Vigtig information

Glaspustning er et udfordrende håndværk at lære, så undervisningen vil være meget praktisk.

Arbejdet kræver koncentration og respekt for de høje temperaturer, vi arbejder med. Vi anbefaler, at du iklæder dig tøj af naturfibre, der dækker dine arme, samt behagelige sko, da du vil gå en del frem og tilbage under glasfremstillingsprocessen.

Vi stiller specielle briller og armbeskyttere til rådighed. Der bruges ikke handsker. Vi beder dig respektere værkstedets regler.

Der kan være lidt ventetid mellem lektionerne. At lave, se og hjælpe hinanden med at lave glas er en vigtig del af læringsprocessen.

Alle emner, der fremstilles under workshoppen, bliver sat i en afspændingsovn og er klar til afhentning ugen efter.

Har du spørgsmål?
Så send en mail til engelsholm@engelsholm.dk eller ring til os på tlf. 7588 3555.