SPOT PÅ SPOR
Udtryk dig selv med farver og former. Eksperimenter med teknikker og materialer.
På dette kursus arbejder vi med overskriften ’Spor’. Hvordan ser vi nye muligheder i ’gamle spor’ og hvordan udtrykker vi disse på vores egen måde – hvordan giver vi adgang til nye udtryk? Hvordan kan vi ud fra gamle fotografier/udklip bruge enkelte detaljer i en ny kontekst? Hvordan sætter vi spor i verden og hvad fortæller de om os?
Med inspiration fra begrebet ’Parafrase’, opbygger vi vores egen billedbank og kigger på hvad øjet finder interessant – det kan være en komposition, et mønster, et udtryk, et symbol eller en farve som taler til os og som vi gerne vil arbejde videre med i vores egne værker. Vi vil på kurset læne os op af forskellige kunstnere som Karin Mamma Anderson, Cathrine Raben Davidsen, Anna Bjerger mf. og lade os inspirere af deres kunstpraksis. Alle har de det tilfælles, at de bygger deres malerier op gennem referencer fra kunsthistorien og mytiske historier, gamle fotografier, udklip m.v. og skaber poetiske fortællinger.
Ugen baserer sig på øvelser og eksperimenter, oplæg, fælles samtale og personlig vejledning og det er dit eget individuelle udtryk, dine ideer og registreringer, som er med til at skabe processen. Det er tilladt er eksperimentere med forskellige medier og materialer.
Kurset er for alle – nybegyndere såvel som øvede.
Underviser
Anne Højer
Underviser
Anne Højer
Anne Højer (f. 1992) studerer en kandidat i Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet. Anne har gennem sine uddannelsesår været tilknyttet Trapholt – Museum for moderne kunst samt Metafora Studio Arts Program i Barcelona.
”Mit kunstneriske arbejde er hele tiden organisk. Gennem mit studie undersøger jeg, hvordan forskellige fænomener spiller en rolle i vores samtid og hvordan de afspejles i kunsten, æstetikken og vores kultur. Jeg interesserer mig for formidling og kommunikation samtidig med, at jeg sideløbende arbejder med visuelle medier som maleri, tegning, blæk, oliekridt m.m. Min tilgang er undersøgende og mit udtryk udforsker grænsen mellem figuration og abstraktion, farver, form og tekstur.”
Anne var studerende på Engelsholm i efteråret 2017 og det er anden gang hun underviser på kurset TreToEngelsholm.
VARIGHED: 1 UGE
START: 06.08.2023
PRIS: fra 4.150 DKK
MATERIALER: Medbring dit eget malergrej, lærreder, malertape, pensler, blyanter, olipasteller mm. Overvej også gerne at medbringe udklip, gamle bøger, fotografier, tidsskrifter eller hvad du ellers ligger inde med i forhold til kursets emne. Skolen har en lille butik, hvor du kan købe basisvarer: pensler, lærreder og maling.
VÆRSTEDSAFGIGT: 75 kr. pr. uge
KORT OM OPHOLDET: Under opholdet indkvarteres du på dobbelt- eller enkeltværelse. Værelserne fordeler sig på tre forskellige bygninger; Stuehuset, Fæstalden og Slottet, som bidrager til dit ophold med hver deres charme og fordele.
Har du spørgsmål om vores kurser, så ring til os alle hverdage mellem 8.00 – 14.00 på tel: 7588 3555
Dette hold er en del af kurset TreToEngelsholm i uge 32, hvor der også er hold inden for fotografi, billedkunst, sangskrivning, musikproduktion, podcast, grafik, VJing, keramik, vild analyse og kold glas. Kurset arrangeres i samarbejde med Engelsholm Elevforening. Kursusprisen er i denne uge lidt billigere end på de øvrige værkstedskurser, vi tilbyder hen over året, da vi fortrinsvist benytter os af kompetente tidligere elever som undervisere. De er nøje udvalgt, men for nogles vedkommende er det første gang, de prøver kræfter med at undervise på Engelsholm.
Har du gået på Engelsholm Højskole i 12 sammenhængende uger eller mere, og er du medlem af Elevforeningen, får du ugekurset til en ekstra favorabel pris. Se mere her.
I den efterfølgende weekend er der træf for tidligere elever. De har deres eget program, men nogle dukker op allerede fredag aften, så der bliver et mindre overlap, men ikke noget, der vil virke indgribende for øvrige kursister.
ENGELSHOLM HØJSKOLE
Mail engelsholm@engelsholm.dk
Tel +45 75 88 35 55
(man-tors 8-14, fredag 8-13)
FORSTANDER
Jakob Bonderup
Mail jakob@engelsholm.dk
Tel +45 20 40 88 98