Lad dig inspirere af naturens organiske former og udforsk glassets mange muligheder.
Med udgangspunkt i naturens former udforsker og eksperimenterer vi med de muligheder for organisk formgivning, som glassets materiale giver.
BRING NATUREN IND I KUNSTEN
Vi afprøver forskellige teknikker til at arbejde med det varme glas.
Det gælder fx forskellige måder at lave effekter på glassets overflade ved hjælp af træ, gipsafstøbninger og ler. Medbring gerne organiske emner, som du finder formmæssige interessante. Det kan være alt fra frøkapsler, bark og sten mm. Det vigtigste er, at formerne tiltaler dig.
ALLE ER VELKOMNE
Du behøver ikke at have beskæftiget dig med glaspustning før for at kunne deltage i kurset. Vi tilrettelægger undervisningen ud fra hver af deltagernes erfaring og kunnen inden for glaspustning.
Værkstedets ovne bliver lukket ned alle dage kl. 18.00. Det er dog stadig muligt at bruge værkstedet til slibning og lignende.
Kurset er en del af kunstkurset i uge 17, hvor der også er hold inden for maleri, keramik og sangskrivning.
UNDERVISER:
Anders Raad