Pablo Llambias Engelsholm Højskole Sangskrivning
GÆSTEUNDERVISER

PABLO LLAMBIAS

Med både teaterstykker, noveller, udstillinger, dokumentar- og kortfilm og romaner på cv’et har Pablo en bred vifte af erfaring i tekstskrivning.

Fag: Sangskrivning

Kort og råt:

Pablo Henrik Llambías, f. 8.2.1964, dansk forfatter og mediekunstner; cand.mag. 1997 efter studier fra 1987 i filmvidenskab ved Københavns Universitet og Kunstakademiets Skolen for Billedkunst, Teori og Formidling.
Efternavnet vidner om hans argentinske afstamning.

I 1985 havde Pablo Llambías premiere på teaterstykket Fugl, og han har desuden haft flere udstillinger og skabt flere dokumentar- og kortfilm, fx DK-Filmen med Danmark(1993) og Nazismens Børn(1995) til Danmarks Radio.

I sine prosaværker har Pablo Llambías søgt at finde dækkende udtryk for en kompleks virkelighedsforståelse, ofte i en vekslen mellem ræsonnerende, dokumentariske og fabulerende fortællemåder.

De eksperimenterende noveller Hun har en altan(1996) lægger op til Rådhus(1997), der rummer fotografier af 275 danske rådhuse og refleksioner både over samfundet og teksten selv.

Romanerne Den dag vi blev frie(1998) og navnlig A.P.O.L.L.O.N.(2000) er science fiction, mens Trojaner(2001) blander dagbogsroman og opklippet spændingshistorie. Siden fulgte bl.a. romanerne Et ukendt barn(2005) og De elskendes bjerg(2006).

Underviser:

2003-07 stod Pablo Llambías bag den litterære oplæsnings- og arrangementshjemmeside Litlive.dk sammen med kollegaen Martin Glaz Serup (f. 1978). Han har desuden undervist på Forfatterskolen2000-06 og Syddansk Universitet 2006-09, og var 2009-15 rektor for Forfatterskolen.
Pablo Llambías er i dag ansat som studielektor på Rytmisk Musikkonservatorium og som underviser på kunstskoler, universiteter, højskoler med videre. Han har desuden undervist i prædikenskrivning på Præsternes Efteruddannelse under Pastoralseminariet siden 2003. Han påbegyndte sin undervisning på Rytmisk Musikkonservatorium i 2011.

Udgivelser:

I 2008 udsendte Pablo Llambías spøgelsesromanen… rasende …og året efterKærlighedens Veje & Vildveje, der med en spejling iSuzanne Brøggersessaysamling af samme navn fra 1975 skildrer og debatterer mandkønnets aktuelle situation.

Siden er fulgt den minimalistiske digtsuite Ud over havet(2010) og den store knækprosadigtsamling Monte Lema(2011), som i en tæt og flydende dagbogsstrøm berører psykiske kriser og kærlighedskvaler. Til Monte Lemaer desuden produceret en cd med oplæsning tilsat musik af duoen Wazzabi, som Pablo Llambías løbende har optrådt med siden årtusindskiftet. Efterfølgerne, Hundstein og Sex Rouge, kom begge i 2013.
I 2017 udkom romanen Natteskær, og i 2019 Zombierådhus, der var en videreudvikling af Rådhus fra 1997. For denne bog modtog Pablo Llambías i 2019 Kritikerprisen.

Pablo Llambías er bl.a. blevet tildeltStatens Kunstfondstreårige stipendium 1998-2000, og ved flere lejligheder dens arbejdslegat, samtDet Danske AkademisOtto Gelsted-pris 2008.

Se mere om Pablo og hans arbejde på hans hjemmeside og sociale medier:

llambias.info

engelsholm logo

ENGELSHOLM HØJSKOLE

Mail engelsholm@engelsholm.dk
Tel  +45 75 88 35 55 
(man-tors 8-14, fredag 8-13)

FORSTANDER
Jakob Bonderup
Mail jakob@engelsholm.dk
Tel +45 20 40 88 98

ADRESSE
Engelsholmvej 6
DK-7182 Bredsten

Sociale medier