Elektronisk musik

Musikhøjskole? Prøv kræfter med elektronisk musik

På udkig efter en musikhøjskole? På Engelsholm Højskole har vi vores kursus i elektronisk musik. Kurset i elektronisk musik på Engelsholm Højskole er for dig, der vil udvikle dig som producer og musikskaber med elektronikken som redskab.

Elektronisk musik på Engelsholm Højskole er for dig, der vil udvikle dig som producer og musikskaber med elektronikken som redskab.

Mix og remix musik, programmér, producér, sample og filtrér. Fordyb dig i lydens digitale univers. Mulighederne er mange, og de begynder med dit arbejde med musikken.

Uanset om din baggrund er f.eks. noise, electronica, techno/house, hiphop, drum’n’bass, dub eller lyd-installation, så er det vigtigste, at du kommer med et åbent sind. På elektronisk musik er genrer en by i Rusland.

Engelsholm Højskole byder på et kreativt miljø, hvor du altid vil kunne finde partnere til kunstnerisk samarbejde. Det gælder skolens øvrige musikelever, der f.eks. kan indgå i kompositions- og produktionssamarbejder med dig. Det gælder også eleverne på skolens øvrige kunstlinier, der kan indgå i samarbejder om installationer, performances m.m.

Højskolen får jævnligt besøg fra det professionelle elektroniske musikliv. Navne som Bjørn Svin, Thomas Knak, Goodiepal, Rumpistol m.fl. kommer jævnligt forbi med både koncerter og workshops. Engelsholm Højskole samarbejder med de videregående uddannelser inden for elektronisk musik i Danmark: DIEM i Århus, Tonespace i Esbjerg, og Sonic College i Haderslev.

Vi forventer at du selv medbringer det udstyr du vil producere med, så som computer, høretelefoner m.v. Skolen råder over et mindre arsenal af controllere og andet udstyr til linjen.

 

Musikforståelse

Sammen med sangskriverne har du én gang om ugen faget Musikforståelse. Her møder du en teoretisk, oplevelsesmæssig  og analytisk tilgang til musik, som er befordrende for at udvikle egne færdigheder. Faget kan indeholde elementær lære om rytmer, noder, intervaller, akkorder, skala, gehørstræning, improvisationsøvelser, musikanalyse samt musiklytning.