Engelsholm bygger om – en ny renæssance

Fra midten af 1700-tallet var Engelsholm Slot flankeret af tre længer, hvor den midterste var en stor agerumslade, der skabte en særlig balance i mellem slottet og den øvrige bygningsmasse.

Projektets grundidé er at genskabe/gentolke det oprindelige slotsanlæg med sin avlsgård ved restaurering af den eksisterende avlslænge mod syd samt opførelse af ny agerumslade og avlslænge mod nord.

Agerumsladen vil i sin funktion imødekomme højskolens behov for at kunne rumme større koncerter, foredrag og udstillinger, end det hidtil har været muligt. Og ved opførsel af en ny avlslænge gives der mulighed for nye optimerede værelsesforhold, nye undervisningsfaciliteter, øveforhold samt lærerboliger.

De to bygninger kaldet Stuehuset og Laden nedrives ultimativt for at (gen)skabe et klarere arkitektonisk udtryk for at bevare, tilgængeliggøre og tilbyde nye former for brug af slottet og dets anlæg som et helstøbt bygningskompleks.

Projektet er inddelt i fem faser og er tegnet af Jørgen Overbys Tegnestue. Der er rejst fondsmidler på i alt 36,5 mio. kr. til de første to faser, som blev påbegyndt i foråret 2019 og det færdige resultat er til stor glæde for både kursister og undervisere taget i brug.

Genrejsningen af den historiske agerumslade tager udgangspunkt i bindingsværkets tømmerkonstruktion. Bag en åben facade opstår salen uden den traditionelle stolpekonstruktion. Bindingsværket bliver herved en analogi til den oprindelige agerumslade fra 1700-tallet, samtidig med at nye rumlige aspekter udnyttes i kraft af overgangen mellem ude og inde samt lysindfald.

Den moderne spærkonstruktion giver mulighed for en bygning, der kan udnyttes til kip. Det store åbne rum skaber mulighed for mange former for funktioner og indretninger.

Mod vest giver den åbne bindingsværksfacade mulighed for et lysindfald, som skaber et visuelt ‘bagtæppe’ med slottet som motiv. Der åbnes desuden op for lys i tagfladen mod øst.

Den nye bygning skal i sig selv være multifunktionel i forhold til de arrangementer, den skal kunne rumme – fra kunstferniseringer til intime livekoncerter, til større middagsselskaber eller noget helt andet. Vigtigst er det, at akustikken og dens efterklang skal kunne variere alt efter, hvad der foregår i salen.

Engelsholm Højskole mangler generelt mere plads, specielt når det gælder rum til kreativ udfoldelse og mange mennesker. Slottets og skolens nuværende store sal, Riddersalen, kan maksimalt rumme 100 personer, og med arrangementer som DR PigeKoret, kan publikum i en mængde på 300-400 personer i agerumsladen få ordentlige og komfortable sidepladser.

Salen vil gå til kip. I depotrummene på hver side af den store sal tiltænkes opbevaring af diverse sceneremedier, men også toiletter og et serveringskøkken, der kan forsyne større selskaber.

Agerumsladens bygningskrop skaber med sin størrelse tyngde i anlægget, da det i bredde og højde ikke bare svarer til det der var omkring 1730, men også genspejler slottets størrelse.

Den gamle avlslænge bevares stort set i sin ydre form, bortset fra en mindre udvidelse med fotostudio mod nord. Med udvidelsen gøres det muligt for højskolen at samle alle visuelle linjefag i én bygning.

Hvor de før var spredt ud over flere bygninger, skabes der nu et mere intenst og bredt kreativt miljø med fysisk mulighed for interaktion fagene imellem. Således kommer avlslængen til at indeholde glaspusteri, keramikværksted, billedkunst, smykkedesign, fotostudio. Bygningen rummer desuden et fyrrum, der udvides for opvarmning af de nye bygninger.

Engelsholm ligger på en holm ud til Engelsholm sø med selve slottet på et firkantet voldsted. Over en muret bro skabes der forbindelse over voldgraven til anlægget, der før bestod af avlsgården – nu værksteder, elevværelser mm. Bag avlsgården ligger den ydre voldgrav. Mellem slottets voldsted og ydre voldgrav opstår det nye avlsgårdsanlæg med ambitionen omkring en genopretning af de overordnede linjer i 1730’ernes anlæg.

Det, der i dag står tilbage fra det originale anlæg er slottet, samt den sydøstlige del af avlslængen. Anlægget fremstår med en del fritstående bygninger fra forskellige tider. Det er gennem tiden forsøgt at få bygningerne til at fremstå som et hele ved at efterstræbe ensartethed i materialitet, udtryk og bygningsdetaljer.

Når man møder anlægget, opleves det arkitektonisk forstyrrende og amputeret i forhold til dets organisering. Tidens nedrivninger og nyopførelser af bygninger gør det svært at opleve anlægget som et samlet hele.

Det oprindelige slotsanlæg skal derfor med projektet genskabes med sin avlsgård. Det tænkes gjort ved restaurering af den eksisterende avlslænge mod syd samt opførelse af ny agerumslade og avlslænge mod nord.

Engelsholms Slot og Højskole får med nyopførelsen af agerumsladen samt den nye avlslænge igen et samlet anlæg, der i sin udstrækning gentager 1730’ernes avlsgård. Der genskabes balance mellem bygningerne, idet storheden i anlægget trækkes op med de lige linjer, og genoprettede akser samt den af bygningerne indrammede gårdsplads.

Den nye avlslænge gentager i form den eksisterende avlslænge. Mellem den nye avlslænge og den eksisterende genopstår gårdspladsen i sin fulde udstrækning.

Pladsen umiddelbart foran agerumsladen vil fungere som en eventplads, som en udvidelse af funktionen i selve agerumsladen. Rummene nær avlslængerne vil fungere som en udvidelse af deres funktioner.